Handifikation

Ordet “handifikation”

Hvad forsøger jeg at sige med et mærkeligt, hjemmebrygget ord som “handifikation”? En hel del, der nok kræver en vis uddybende forklaring.

Handicap i fiktion og handifiktioner
Først og fremmest er handifikation en slags sammentrækning af ordene “handicap” og “fiktion”, og denne blog behandler begge dele i mere end én forstand: Fiktion kan slet og ret henvise til de film og tv-serier, som jeg ser nærmere på, fordi de rummer en eller flere karakterer med handicap. Men fiktion er samtidig en fin betegnelse for skildringer af handicaps i bredere forstand, også i faktagenrer som nyhedsindslag og dokumentarprogrammer. Når handicaps tillægges bestemte betydninger, og de mennesker, der har dem, præsenteres på særlige måder - fx som stakler eller fightere, der klarer sig på trods - fører det til udbredelsen af handicapfiktioner, der får vidtrækkende konsekvenser for den måde, vi opfatter mennesker med og uden handicap på. Især hvis vi glemmer, at der er tale om fiktioner.

Kunsten at handificere
Når jeg kalder siden “handifikation” frem for slet og ret “handifiktion”, er det fordi, jeg gerne vil påpege, at vi har med en aktiv handling at gøre. Ligesom “provokation” er knyttet til verbet at provokere, er handifikation koblet til det hjemmebryggede verbum at handificere.
At handificere er at se verden på en særlig måde, hvad handicap angår, enten bevidst eller ubevidst.

Når jeg analyserer og vurderer film og andre medieprodukter på denne side, vælger jeg bevidst at fokusere på deres handicaptematikker, selvom de måske ikke er centrale, endsige eksplicitte. Jeg handificerer dem - og det, der dukker frem som følge heraf, er ikke universelle sandheder, men en konsekvens af mit valg af vinkel.

Handifikation går imidlertid to veje. Vi kan granske medierne med kritiske, farvede briller på, men medierne påvirker også os. Når mediernes handicapfiktioner påvirker måden, hvorpå vi lever med handicap og møder mennesker med handicaps, handificerer de så at sige vores virkelighed.

Handifikation som kritisk strategi
Kort sagt skal ordet handifikation - og de medieanalyser, der er knyttet til det - minde os om, at begrebet “handicap” på mange måder ikke har ret meget med objektiv virkelighed at gøre.
Forskellige århundreder og kulturer tillægger handicap vidt forskellige betydninger - er ikke engang enige om, hvad der tæller som handicap! Der findes måske nok konkrete kroppe, men forestillingen om særligt handicappede kroppe og ditto mennesker er en fiktion, en menneskeskabt konstruktion.

Det betyder ikke, at vi bare sådan uden videre kan aflyse handicapbegrebet. Dels vil vil det ikke løse problemer med fx tilgængelighed, dels er menneskets trang til at inddele i “normale” og “alle andre” så indgroet, at den næppe nogensinde forsvinder fuldstændig. Men vi kan forholde os kritisk til den! Og på den måde forhåbentlig skubbe en lille smule til firkantede forestillinger om, hvad handicap er og betyder.